Studievejledning

Studievejledning ved tilmelding

Når du retter henvendelse til VUF, vil du få tilbudt en personlig samtale med en studievejleder, som giver sig tid til at hjælpe og sammensætte det helt rigtige uddannelsesforløb for dig. Det sker altid ud fra din baggrund, interesser og eventuelleønsker om videreuddannelse. Du kan også høre om muligheden for økonomisk støtte, mens du går på VUF. Du er altid velkommen til at kigge forbi, men det er en fordel at ringe i forvejen og bestille tid hos den rette studievejleder.

Studievejledning gennem året

I løbet af et skoleår kan der opstå mange behov for råd og vejledning i forbindelse med uddannelsen. Derfor kan du også træffe studievejlederne til hverdag. Du kan fx få hjælp til at opnå effektive arbejdsvaner og dermed et større udbytte af undervisningen eller hjælp til at forstå de mange bestemmelser, der gælder for din uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du får en meningsfuld og udbytterig tid, mens du uddanner dig på VUF, så brug studievejledningen, hvis du savner information og hjælp til at komme videre.

Kontakt til Studievejledningen